Jump to content
Home

News

Ny forskning fører til, at sårbare grupper inddrages i vurderingen af risiko ved oversvømmelser

Published online: 28.11.2024

Forskningen viser, at alder, økonomi, sprogfærdigheder og helbred har stor betydning for, hvordan vi bliver ramt af oversvømmelser. Fremover vil de såkaldte sociale konsekvenser af oversvømmelser også blive brugt i risikovurdering i Danmark. Et vigtigt skridt, mener AAU-forsker, da klimaforandringerne vil føre til, at mange flere mennesker bliver ramt af oversvømmelser i fremtiden.

News

Ny forskning fører til, at sårbare grupper inddrages i vurderingen af risiko ved oversvømmelser

Published online: 28.11.2024

Forskningen viser, at alder, økonomi, sprogfærdigheder og helbred har stor betydning for, hvordan vi bliver ramt af oversvømmelser. Fremover vil de såkaldte sociale konsekvenser af oversvømmelser også blive brugt i risikovurdering i Danmark. Et vigtigt skridt, mener AAU-forsker, da klimaforandringerne vil føre til, at mange flere mennesker bliver ramt af oversvømmelser i fremtiden.

Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Forskere fra blandt andet Aalborg Universitet har udviklet Danmarks første sociale sårbarhedsindeks og risikoindeks som måler, hvordan oversvømmelser rammer befolkningen. Forskningen afslører, at nogle grupper - herunder ældre, børn og personer med helbredsproblemer eller begrænsede danske sprogfærdigheder - er særligt udsatte i tilfælde af oversvømmelser. Samtidig viser forskningen at der er betydelige forskelle i social sårbarhed og social risiko på tværs af Danmark.

Undersøgelsen er udført af forskere fra Det Danske Kystdirektorat, heriblandt Mia Cassidy Prall, der nu også er erhvervs-ph.d. ved Centre for Blue Governance på Aalborg Universitet. Her bruger hun resultaterne i det videre arbejde med at forstå, hvem der er mest udsat ved oversvømmelser. Mia Cassidy Prall siger:

”Vi fandt interessante mønstre i fordelingen af social sårbarhed og social risiko i Danmark. For eksempel er høj social sårbarhed generelt mere koncentreret i byområder. Desuden så vi til vores overraskelse, at mange bliver indirekte ramt af oversvømmelser, selv om de ikke bor i de direkte oversvømmede områder.”

Mia Cassidy Prall forklarer, at mennesker, der ikke bor i de oversvømmede områder, bliver ramt, fordi de mister adgangen til fx nødhjælp, skoler og hospitaler.

Inkluderingen af sociale data i processen med at implementere EU's oversvømmelsesdirektiv er et vigtigt skridt i forståelsen af, at oversvømmelser har en indvirkning på mennesker og på socialt velvære.

Mia Cassidy Prall, erhvervs-ph.d., Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU

Sociale konsekvenser af oversvømmelser får mere fokus i fremtiden

Ifølge Mia Cassidy Prall har kommunernes håndtering af oversvømmelsesrisiko og den efterfølgende klimatilpasning indtil nu været baseret på en vurdering af den økonomisk skade. Fokus har været på at bygge fysisk beskyttelse som fx kystmure, og de sociale konsekvenser af oversvømmelserne og klimaforandringerne har fået for lidt opmærksomhed.

Den gode nyhed er, at de sociale konsekvenser af oversvømmelser fremover vil blive inddraget i den nationale risikovurdering som en del af EU's oversvømmelsesdirektiv. Det betyder, at risikoområder i Danmark nu vil blive vurderet ud fra både sociale og økonomiske konsekvenser. Mia Cassidy Prall siger:

”Inkluderingen af sociale data i implementeringen af EU's oversvømmelsesdirektiv er et vigtigt skridt fremad i forståelsen af, at oversvømmelser har en indvirkning på mennesker og på socialt velvære. De sociale konsekvenser af oversvømmelser er særligt vigtige at forstå, da klimaforandringer i fremtiden vil medføre, at mange flere mennesker i Danmark bliver påvirket af oversvømmelser.”

Ifølge Mia Cassidy Prall vil de nye data om sociale konsekvenser af oversvømmelser gøre det lettere for kommunerne at forholde sig til oversvømmelsesrisiko og klimatilpasning på en måde, hvor de ikke kun måler de økonomiske tab, men også mindsker de negative konsekvenser oversvømmelserne har for mennesker.  Dermed kan kommunerne i højere grad arbejde på at styrke den sociale modstandskraft.

Fem faktorer gør mennesker mere udsatte for oversvømmelser

Forskerne har kigget på en række faktorer, der gør mennesker mere udsatte for oversvømmelser, men også faktorer, der omvendt kan modvirke sårbarheden. Disse faktorer er baseret på tidligere studier og omfatter:

  • Alder: Små børn og ældre mennesker har sværere ved at forberede sig på og håndtere konsekvenserne af en oversvømmelse.
  • Helbred: Personer med sundhedsproblemer eller nedsat mobilitet har vanskeligere ved at klare sig under en oversvømmelse.
  • Sprog: Nytilkomne indvandrere og andre, der ikke taler dansk, kan have svært ved at forstå kritisk information under en katastrofe.
  • Økonomi: Økonomisk udsatte personer har færre ressourcer til at beskytte sig mod oversvømmelser.
  • Styrken i lokalsamfundet: Et stærkt lokalsamfund med godt sammenhold kan gøre det lettere at håndtere en oversvømmelse.

Forskerne kombinerede disse faktorer med data om, hvor oversvømmelser opstår, og hvem der er direkte eller indirekte udsat for en oversvømmelse for at skabe et socialt risikoindeks for oversvømmelser. Disse data er offentligt tilgængelige i et online interaktivt kort over oversvømmelser.

Det sociale sårbarheds- og risikoindeks bruges nu i det igangværende arbejde med EU's oversvømmelsesdirektiv. Mere information om denne proces kan findes her: Oversvømmelsesdirektivet i Danmark, planperiode 2022-2027

Contact

Relaterede nyheder