Hvordan klarer unge ukrainske flygtninge sig i Danmark?

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox

Projektet ‘The Junctures of change in Ukrainian youths’ transitions’ skal identificere og undersøge de overgange – forandringer i begivenheder, sociale relationer, muligheder eller omstændigheder, som opstår eller forsvinder på bestemte tidspunktet i livet, som påvirker de unge ukrainske flygtninges livsbaner, når de kommer til Danmark og bliver en del af vores samfund, fortæller lektor Kathrine Vitus, som er leder af forskningsprojektet.

Projektet følger ca. 15 unge ukrainske flygtninge mellem 15 og 25 år og deres liv i Danmark i en periode på 12-36 måneder.

- Unge flygtninge er særligt sårbare i forhold til sundhed, uddannelse og social og psykologisk trivsel sammenlignet med de fleste danske jævnaldrende. Det understreger, hvor vigtigt det er at undersøge den proces, hvor de unge bosætter sig og skal skabe et liv i nye omgivelser, sådan som det opleves af de unge flygtninge selv, siger lektor Kathrine Vitus.

Projekt blev løbet i gang siden krigen brød ud i Ukraine og de fordrevne ankom her til Danmark i foråret 2022. Gennem et kvalitativt forløbsstudie, hvor de unge ca. hver 2.-3. måned deltager i interviews baseret på deres egne fotos og andre kreative kvalitative metoder, forsøger projektet at belyse de unge transitioner ind i et liv i Danmark og hen mod voksenlivet.

Forskningsprojektet gennemføres af Kathrine Vitus, og som noget helt særligt er det lykkedes at få poctdoc Nataliia Varha tilknyttet forskningsprojektet. Hun er en anerkendt ukrainsk sociolog, ansat som lektor på Uzhhorod National University i det vestlige Ukraine, hvor hun arbejdede, indtil hun i marts 2022 flygtede til Danmark, efter den russiske invasion af landet.

- Vi er rigtig glade for, at Nataliia er blevet en del af holdet bag forskningsprojektet. Med både hendes faglige kvalifikationer, og at hun som indfødt ukrainer taler sproget og kender de unge flygtninges kulturelle baggrund, giver det forskningsprojektet en enestående mulighed for at belyse livet som fordrevet ukrainsk ung i Danmark indefra, siger lektor Kathrine Vitus.

Projektet læner sig op ad – både ift. empiriske fund og teoretiske begrebsudviklinger - det DFF-finansierede projekt, Junctures of Change in the Integration of Young Refugees’, som Kathrine Vitus, ph.d. Louise Dånge (begge AAU) og professor Morten Skovdal, KU, har kørt siden 2017 og netop er ved at afrunde. I dette projekt er fokus primært på syriske og afghanske unge, dvs. unge, som er omfattet af andre juridiske rammer og politiske hensigtserklæringer.

- Det er yderst relevant og vigtigt at undersøge de unge fordrevne ukraineres erfaringer – både i deres egen ret, men også i sammenligning med andre unge flygtninges erfaringer. Bl.a. fordi de er underlagt meget forskellige rammeforhold og givet ret forskellige muligheder ved deres ankomst til Danmark. Det er også forskningsmæssigt interessant – og en unik mulighed – at følge de unge lige fra de ankommer og i tiden frem.

- Nataliia Varha og jeg er ydermere inde i overvejelser om, hvorvidt vi skal udvide forskningsprojektet til også at omfatte unge i Ukraine i forhold til, hvordan livet som tilbagebleven ung former sig, fortæller Kathrine Vitus.