Af Nina Hermansen AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Mavesmerter, diarre og umenneskelig træthed. Det er ofte hverdagen for de mere end 50.000 danskere, der lever med en kronisk tarmsygdom. Hovedparten får diagnosen som unge, og da sygdomsforløbet udmønter sig meget forskelligt, har den enkelte i dag ingen anelse om, hvordan fremtiden ser ud, når de får diagnosen.

For nogle vil sygdommen være en mindre gene – for andre vil den gøre hverdagen til et helvede med gentagne indlæggelser, skiftende medicin og flere operationer.

Nu har danske forskere opdaget en genetisk variant, der kan forudsige, hvilke patienter, der risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa). Studiet er udført ved det nationale grundforskningscenter PREDICT på Aalborg Universitet og er netop udgivet i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, The Journal of American Medical Association (JAMA).

”Vi har i længere tid kendt til genet og koblingen til tyktarmsbetændelse. Men ingen har førhen vist, at det samme gen kan bruges til at forudse, om en patient er i øget risiko for alt fra højere medicinforbrug til omfattende operationer. Det er meget vigtig viden i en tid, hvor vi gerne vil være meget bedre til at skræddersy behandlingen til den enkelte”, siger ph.d.-studerende Marie Vibeke Vestergaard, som er hovedforfatter til artiklen.

Skrappere behandling fra start

I undersøgelsen, der er baseret på genetik og danske sundhedsdata, fandt forskerne, at ca. tre procent af alle med blødende tyktarmsbetændelse havde den bestemte variant af genet. I den gruppe gennemgik over 40 procent en større mave-tarm-operation i løbet af de første tre år efter diagnosen - mod kun 9 procent af dem, der ikke havde den genetiske variant.

”Det er en gruppe, som er virkelig hårdt ramt. Og med lige netop blødende tyktarmsbetændelse er det afgørende at gribe tidligt ind, så sygdommen ikke når at udvikle sig og skade tarmen. Helt konkret er håbet derfor, at vi med vores opdagelse kan bidrage til, at læger helt fra start kan følge denne gruppe patienter mere tæt og potentielt give dem en skrappere behandling,” siger Marie Vibeke Vestergaard og forklarer, at man ved at bremse sygdommens udvikling slår flere fluer med et smæk:

”Det væsentligste er selvfølgelig, at det ville kunne forbedre livskvaliteten for patienterne. Derudover kan vi som samfund spare ressourcer ved at målrette behandlingen fra start og ikke behandle i blinde.”

Chef for genetik ved PREDICT, lektor Aleksejs Sazonovs, er overrasket over de nye resultater og påpeger, at det er en meget markant effekt af en enkelt genetisk variant. Han udtaler:

"Jeg er utrolig stolt af, at vi ved PREDICT viser, hvordan vores unikke danske ressourcer som sundhedsdata og biobanker kan hjælpe patienter globalt. Sygdommen er stigende i de vestlige lande, og jo mere vi forstår om den, desto bedre kan vi både behandle og forebygge den. Nu skal resultaterne
valideres i eksterne studier, og næste step vil være at udføre kliniske forsøg på intensiveret overvågning og potentielt behandling af denne patientgruppe fra start.”